Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet

Arbejder du og din virksomhed inden for AI og IoT, har du som del af Symbion-netværket nem adgang til Alexandra Instituttet og deres forskningen inden for ovennævnte områder. Deres Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens og Nordic IoT Centre har til huse på Symbions Islands Brygge lokation og døren er altid åben til et kaffemøde.

Derudover har du adgang til en række forskellige faglige events, som Alexandra Instituttet faciliterer enten alene eller i samarbejde med Københavns Universitet m.fl. Læs mere om Alexandra Instituttet.

Copenhagen Business School (CBS)

Copenhagen Business School (CBS)

Symbions Frederiksberg lokation er placeret på CBS’s campus Howitzvej ved Kilen og Solbjerg Plads. Det giver dig og din virksomhed mulighed for at rekruttere studentermedhjælpere til faglige events, der arrangeres i samarbejde med Symbion og/eller til diverse career fairs. Læs mere om CBS.

Copenhagen Science City

Copenhagen Science City

Skal din virksomhed opfinde eller udvikle innovative produkter, er samarbejde med universitetsforskere værdifuld. Deres avancerede udstyr kan bidrage afgørende, når dine materialer og løsninger skal analyseres og testes. Deres veluddannede studerende kan blive rygraden i din virksomhed.

Symbion er del af innovationsdistriktet Copenhagen Science City. Her kan du møde 30.000 forskere, ansatte og studerende inden for en 800 meters radius. På Københavns Universitets Sundheds- og Natur-  og Biovidenskabelige Fakulteter, på Rigshospitalet og på Københavns Professionshøjskole.

Her kan du også finde dine første kunder eller bedste underleverandører. Innovationsdistriktet huser, ud over Symbion, seks andre start-up miljøer med over 350 virksomheder, tre større kontorhoteller for modne virksomheder og ti mentor- inkubations- og accelerator-programmer, der kan hjælpe din nye virksomhed til vækst og værdiforøgelse. Læs mere om Copenhagen Science City og se et kort over Copenhagen Science City.

Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden

Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden

Vi lever for at gøre en ægte forskel for den enkelte virksomhed gennem sparring om ledelse, strategi, udvikling eller tendenser indenfor fx digitalisering og bæredygtighed. Vi møder tusinder af igangsættere, virksomhedsledere, fonde, investorer, EU-repræsentanter, rådgivere m.fl hvert år og forstår derfor de udfordringer, der gælder for dig. Læs mere om Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden.

Food & Bio Cluster Denmark

Food & Bio Cluster Denmark

Food & Bio Cluster Denmark er den landsdækkende klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer i Danmark. De er den samlende platform for innovation og vækst i klyngen – for danske og internationale virksomheder og videninstitutioner. De fremmer øget samarbejde mellem viden og erhverv og tilbyder deres medlemmer én indgang til bl.a. netværk, funding, forretningsudvikling, projekter og lokaler. Læs mere på foodbiocluster.dk

IT-Universitetet i København (ITU)

IT-Universitetet i København (ITU)

Adgang til kompetencer, viden og læring er afgørende, når du skal opbygge og skalere din virksomhed. Symbion har et tæt samarbejde med universiteterne i København, heriblandt ITU. Dette samarbejde skal gøre det nemmere for startup-virksomhederne i Symbion-netværket at møde og samarbejde med studerende og forskere. Sammen med blandt andre ITU arrangeres matchmaking og karrierearrangementer ift. studenterprojekter og –jobs og samarbejder med forskere, således at du som del af Symbion-netværket har adgang til nyeste viden. Læs mere om ITU.

Københavns Universitet (KU)

Københavns Universitet (KU)

Når du og din virksomhed er en del af Symbion-netværket har du nem adgang til ny viden og til at ansætte studentermedhjælpere. Dels er Symbions Islands Brygge lokation placeret på KU’s Søndre Campus, dels arrangeres der career fairs og faglige events sammen med KU og dels har du som del af netværket eksklusivt adgang til jobbanken Symbion Matchmaking, hvor du – blandet andet – kan søge efter studerende til din virksomhed. Læs mere om Københavns Universitet.

Ørestad Innovation City Copenhagen

Ørestad Innovation City Copenhagen

Innovation sker når vi mødes. Derfor er startup-miljøer som Symbions uvurderlige. Men når innovationer skal skaleres og videreudvikles er det tilknytningen til det større erhvervsøkosystem, der bliver rigtig interessant. Den tilknytning giver Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC).

ØICC er et innovationspartnerskab forankret på tværs af Ørestad mellem store internationale virksomheder, offentlige institutioner, uddannelse og startups. Partnerskabet mellem ØICC og Symbion betyder, at alle Symbions virksomheder får fri adgang til alle konferencer og seminarer afholdt i ØICC regi. Samtidig giver det mulighed for at sidde med ved udvalgte møder i vores fem faglige netværk for Byudvikling, Kommunikation, Innovation & Teknologi, Talent & Internationalisering samt Destination Ørestad. Læs mere om Ørestad Innovation City Copenhagen.

Otto Bruuns Fond

Otto Bruuns Fond

Otto Bruuns Fond har støttet Symbion med et gavmildt beløb til indkøb af udstyr til Makerspace by Symbion.

Fonden støtter forskning i dansk industri samt iværksætteres og opfinderes udvikling af industrielle opfindelser og andre formål af almen samfundsmæssig betydning. Støtten ydes i form af tilskud og i nogle tilfælde ansvarlig kapital, og fonden støtter såvel enkeltpersoner – opfindere, iværksættere og studerende – som institutioner og virksomheder. Læs mere om Otto Bruuns Fond her.