Hvad er et kontorhotel?

Idéen bag kontorhoteller er, at man har samlet en række services og faciliteter, som man stiller til rådighed for dermed at gøre det nemt for virksomheder at fokusere på at vækste deres forretning. De forskellige services kan variere, men udover kontorplads vil der typisk være adgang til rengøring, internetforbindelse, reception, telefonpasning, printfaciliteter, wi-fi, kantine, mødelokaler, fitnesscenter osv. Leder du efter et kontor til leje i København, kan et kontorhotel være en rigtig god idé.

Hvad er et kontorfællesskab?

Et kontorfællesskab er i sin grundtanke et kontor, der deles af flere virksomheder. Det kan i princippet være uden services og uden fælles faciliteter. Der er heller ikke nødvendigvis ansatte til at håndtere de praktiske opgaver. Grundtanken er, at virksomhederne i et kontorfællesskab har fordel af at sidde sammen. De får adgang til netværk, sparring samt viden og kan dele opgaver og indgå i forskellige former for samarbejder. Er man en del af et kontorfællesskab, er man ikke bare i et kundeforhold. Man er en del af et fællesskab, som man forventes at bidrage til.

Symbion: Et kontorhotel og – fællesskab

Symbion er både et kontorhotel og et kontorfællesskab i København. Sammenlignet med de fleste andre steder lægger vi dog stor vægt på netværket virksomhederne imellem, og vores ambition med Symbion er at skabe et community med mulighed for vidensdeling, samarbejder på tværs og et særligt fokus på faglige arrangementer, inspirerende artikler og en samling af inspirerende, innovative og vækstivrige virksomheder. Symbion er meget mere end en almindelig, god kontorplads i København.

LÆS OGSÅ: Hvad er et coworking space?

Praktiske fordele ved at leje kontor i Symbion:

  • Korte lejekontrakter (enten én eller tre mdr. opsigelsesvarsel afhængigt af kontortype
  • Kun to til tre måneders depositum (afhængigt af kontortype)
  • Gratis parkering og rengøring
  • Adgang til kantine
  • Adgang til fællesarealer og loungeområder.
  • Printcenter med print kopi og scan
  • Højhastigheds-internetforbindelse i hele huset
  • Gratis kaffe og te i tekøkkenerne
  • Gratis adgang til workshops, pitches, events og foredrag
  • Hyggelig fredagsbar og andre sociale arrangementer
  • Mulighed for at udvide eller indskrænke de m2 du lejer med kort varsel

LÆS OGSÅ: 10 ting du skal tænke på inden du lejer et iværksætterkontor