Er I som virksomhed klar til at rejse kapital, og klar til at arbejde under pres for at nå det?
Kunsten at forberede sin virksomhed til at søge funding bedst muligt kræver hårdt arbejde, nøje planlægning og rettidig omhu. Man bør som iværksættervirksomhed på forhånd sikre sig en hensigtsmæssig ejerstruktur, en grundigt gennemarbejdet ejeraftale, have et langsigtet finansieringsgrundlag for øje samt, ikke mindst, sikre en fungerende incitamentsmodel for founders og ledelse, men hvordan får man i virkelighedens verden alt dette til at spille sammen, uden at det nødvendigvis behøver være for uoverskueligt eller omkostningstungt?
Om I søger soft funding, går med overvejelser om at tiltrække angel, seed eller venture finansiering, eller måske endda overvejer at gå på børsen, så kom og hør, hvordan du bedst sikrer at din virksomhed opnår det, og på de rigtige vilkår, og ikke mindst til den rigtige pris. Vi taler også om de seneste trends indenfor kapitalfremskaffelse og exit, ligesom mulighederne for konkret hjælp til forberedelse til funding diskuteres.
Det får du ud af at deltage:
– Viden om de seneste trends indenfor kapitalfremskaffelse
– Værktøjer til angel, seed og venture finansering
– Indsigt i muligheder og risikofaktorerne, som investorer kigger efter i dag
Arrangementet afsluttes med en Q&A.
Vi glæder os til at se dig! Husk at tilmelde dig i boksen øverst til højre!