Immudex Kivin Jacobsen
 i Virksomheder i Symbion, Virksomheder i Symbion Netværket

Immudex, som er en bioteknologisk virksomhed, er et pragteksemplar på en virksomhed, der har formået at vokse hurtigere, end de selv kunne følge med! Efter 10 år i branchen formår Immudex stadig at opnå succes. Dette skyldes, at de for 2 måneder siden fik lanceret endnu et nyt produkt. Immudexs udvikling har dog ikke været uden hårdt arbejde… Læs om Immudexs erfaringer og få nogle gode råd til, hvad der bør gøres og tænkes over som en startup virksomhed.

Om Immudex

Immudex er specialiseret i produktionen af MHC Dextramer® teknologi, som anvendes til at omfangsbestemme, hvilke proteiner, virusser eller lignende, kroppen er immun overfor. Produktet kan f.eks. direkte måle om en person har en immunitet imod cancer. 

Vækst kan være en udfordring

I 2009 startede Immudex som en atypisk biotek-virksomhed, idet de havde produkter klar til salg. Dette resulterede i en lille omsætning næsten fra dag ét af. Fantastiskt er det at vækste som nystartet virksomhed, men det var også en udfordring for Immudex, fortæller Kivin Jacobsen, Senior Research Scientist: ”Når salget stiger skal der også produceres mere. Det er ikke nemt at vækste og blive større, fordi ens virksomhed også skal følge med indeni”. 

Forskerne bag Immudex lavede alting selv – lige fra salg, til forskning og produktion. Dette kan være nødvendigt, når man som nystartet virksomhed ikke har meget kapital at råde over. Dog råder Kivin Jacobsen, ”Uddel arbejdsopgaver til dem med de rette kvalifikationer, når der er råd til det”.

Der skal tænkes på hele værdikæden

Immudexs ansatte, som kun bestod af forskere, dengang de startede, begyndte at række ud til kunder via såkaldte ’cold-calls’, som er at ringe rundt til potentielle kunder. Kivin Jacobsen fortæller, at dette ikke var den mest effektive måde og de efterhånden har lært, hvad der skal til: ”Hele værdikæden skal med. Vi var jo forskere dengang og ikke forretningsmænd. Derfor havde det været mere effektivt at have sælgere. De ved, hvordan man rækker ud til folk, som kunne være interesseret i ens produkter. Hvis vi havde opsøgt det fra starten kunne det muligvis havde hjulpet os”.

”Symbion havde rammerne vi skulle bruge”

Immudex flyttede ind hos Symbion i 2009 og har boet der lige siden. ”Vi valgte Symbion, fordi det var relativt nemt. Der var en masse faciliteter, såsom et velfungerende laboratorium. Dette gjorde det var nemt at starte op”, fortæller Kivin Jacobsen.

Udover Symbions fysiske rammer havde de andre virksomheder i Symbion også en indflydelse på Immudex: ”Vi vidste, at der sad andre forskere herude, hvilket også havde en indflydelse, da vi valgte Symbion. Det har vi senere kunne drage fordel af ift. sparring. Små virksomheder, som vores er meget specialiseret, og derfor er det svært at finde matchende samarbejder, men vi har haft gode samarbejder med Accellerace, der er ført til nogle gode og givende projekter. Dog har inspiration og sparring fra virksomheder og samarbejdspartnere uden for Danmark nok haft endnu større betydning for Immudex succes”.

Er du interesseret i at vide mere om andre virksomheder hos Symbion?

Læs her om :

Recommended Posts
coworkingAvXperten bootstrap din virksomhed til succes