Siden 2009 har systemteknologien ”Blockchain” været et meget omtalt emne. I Symbion-netværket sidder Nordic Blockchain Association, som arbejder med at formidle viden og hjælpe forskellige aktører, såsom blockchain-entusiaster, virksomheder og det offentlige, med at udvikle og gøre brug af blockchain-teknologien.
Læs Nikolai Sondergaard fra Nordic Blockchain Association fortælle om fordelene ved blockchain, økosystemets udvikling, samt hvordan startups kan bruge teknologien i deres forretningsmodel:
Hvad er blockchain?
Blockchain er et distribuerende system, som kører på mange computere (servere) – nogle gange hundrede tusind computere i hele verdenen. Da dataen er delt på mange servere, anses det som værende et stærkt system og ét som man kan regne med, når der skal opretholdes arkiver. Teknologiens navn kommer fra måden, hvorpå den arkiverer og holder dataen ajour i ’building blocks’. Hver gang transaktionerne i en blockchain bliver bekræftet ender dataen i et arkiv (en blok) sammen med en opsummering af alle de foregående transaktioner. På den måde indeholder hver blok en opsummering af den nye data plus det tidligere data. Dette er tilgængelig for alle brugere i blockchainen.
Fordelene ved blockchain
Afhængig af hvilken industri man befinder sig i, findes der mange fordele og vinkler på anvendelsen af teknologien, som blandt andet:
Sikkerhed og stabilitet
I takt med at verdenen bliver mere digitaliseret, vokser også et større behov for computersikkerhed. Tidligere var alt gemt fysisk, hvor der skulle et indbrud til for at nogle ville kunne tage vores oplysninger. I dag er det muligt at hacke sig ind fra hele verdenen.
Som Nikolai Sondergaard fortæller, er en stor fordel ved blockchains stabilitet. I princippet kan en blockchain ikke lukkes ned, medmindre at man lukker ned for alle computerne som blockchainen kører på samtidigt. Alle computerne en blockchain kører på skal være enige i, hvad ’status quo’ er. Det vil sige, at hvis nogle ønsker at ændre i eller slette blockchainen kræver det, at resten af netværket godkender det. På den måde skal man eje 51% af netværket før, man kan blive garanteret de ønskede ændringer. I Bitcoins tilfælde fortæller Nikolai: ”det vil kræve mere end alle Google’s dataservere i verdenen eller samme regnekapacitet i verdenen for at kunne hacke netværket og ændre i dens historik”.
Gennemsigtighed
Blockchainens blokopbygning gør det muligt at anskue alle transaktioner samt personerne, der står bag disse.
I nogle tilfælde er det fint, at en blockchain kan holde brugerne anonyme, men gennemsigtighed kan også være en fordel i bl.a. den offentlige sektor. Der er mange penge at spare ved at have et transparent, distribueret, system med tillid til dataens autenticitet. Dette forklarer Nikolai Sondergaard med et eksempel: ”Hvis en bestemt kommune bliver tildelt 2 mio. kr. til at optimere noget infrastruktur kan det ske, at pengene ender med at blive brugt på noget andet inden året er omme. Med blockchain kan man gennemskue, hvornår folk får pengene samt, hvor og til hvad de bruger pengene på. På samme tid vil det fjerne en masse papirarbejde og gøre transaktionerne hurtigere – og er dermed mere besparende”.
Koordinering uden tredjeparter
Blockchain er også fordelagtigt, når det handler om koordinering uden nogle tredjeparter involveret, såsom PayPal eller NETS. Dette skyldes, at når man tilgår en blockchain, så er man direkte i kontakt med de andre agerende, som eksempelvis kan være kollegaer, kunder, leverandører etc.
Nikolai Sondergaard fortæller, at det kan være yderst fordelagtigt, når det kommer til en industri som ’Smart Energy Grids’: ”I takt med, at der er flere, som begynder at bruge egne solpaneller, så vil man kunne bruge blockchain til at måle, hvor meget energi: (1) der er blevet indsamlet, (2) man selv har brugt på ens grund, (3) der er blevet distribueret tilbage til netværket og (4) det man har til gode”. I stedet for at det går igennem en central virksomhed. Så kan man handle energi direkte med andre privatpersoner. Smart-grids er bare en business case ud af mange, hvor dette kan lade sig gøre.
Samtidig med at det gør det nemmere at koordinere med andre virksomheder, så kan man stadig være sikker på, at de tværgående aftaler bliver overholdt, da alt ligger åbent og tilgængeligt.
Kan startups bruge blockchain?
Selvom teknologien lyder smart, så råder Nikolai Sondergaard ikke altid blockchain som være den bedste løsning. I nogle tilfælde vil det være mere fordelagtigt at have en database i et serverrum. Dette er billigere. Og den kan på nogle måder have mere kapacitet og funktionalitet. “I dag bør man holde lidt igen, hvis man er en mindre virksomhed, der ikke arbejder med fintech. Der bliver stadig eksperimenteret en del med teknologien, og det er derfor kun virksomheder med større økonomi, som kan være med. I forhold til at gøre brug af cryptovaluta til betalingsløsninger, ser vi nok en bredere mainstrem adoption inden for de næste år”.
Hvor er økosystemet på vej hen?
Blockchain-udviklingen er i vækst og Nikolai Sondergaard fortæller, at det er vigtigt at holde sig for øje, at blockchain er et hypet fænomen lige nu. ”Blockchain følger den samme hype-kurve som internettet gjorde i sin tid. Det vil sige, at teknologien har peak’et, og det først er om et par år, at den rigtig skalerer. Og 2-5 år før vi ser resultater på det, som er blevet investeret”, fortæller Nikolai Sondergaard.
Blockchain-udviklingen i Danmark er også afhængig af lovgivningen. I dag er lovene omkring teknologien bygget på eksisterende love og antagelser. Det vil sige, at der ikke er en håndgribelig lovregulering på området i dag. Især ikke når det kommer til veksling mellem anerkendte valutaer of krypto-valutaer. Nikolai Sondergaard siger, ”I Danmark er vi gode til at implementere nye teknologier til at optimere vores virksomheder og forretninger, men vi er ikke altid de første til at afprøve en ny teknologi eller opfinde den. I Danmark er vi bedre til at være ’first followers’. Det ser vi også med lovreguleringen”.
