Vil du have hjælp til at forbedre it-sikkerheden?
Stadig flere danske virksomheder udsættes for cyberkriminalitet og undersøgelser viser, at cybersikkerheden ofte er for lav i små og mellemstore virksomheder.
Kom til foredraget “Styr på cybersikkerhed – for start-ups” og få konkrete tips og tricks til at forbedre din virksomheds it-sikkerhed. I foredraget stiller vi skarpt på tre spørgsmål:
- Hvad er det værste, der kan ske?
- Hvor skal jeg sætte ind for at imødegå truslerne bedst?
- Hvordan kommer jeg godt fra start og får gode it-sikkerhedsvaner?
Oplægget er især relevant for dig, der arbejder i en mindre virksomhed og vil have enkle metoder og værktøjer til at forbedre it-sikkerheden, uden at det vælter it-budgettet.
Dagens taler: Troels Langkjær.
Troels er cybersikkerhedsspecialist med hands-on erfaring fra Forsvaret, som iværksætter og fra stillinger hos Maersk og NNIT. Troels er uafhængig rådgiver og foredragsholder inden for cybersikkerhed. Han har undervist professionelt siden 2010 og er ekstern lektor i cybersikkerhed ved Københavns Universitet.
Kurset er støttet af Industriens Fond og udbydes i regi af IT-universitetets uddannelsesprojekt “Cybersikkerhedskurser for små og mellemstore virksomheder” (itu.dk/cssme)
Læs mere om CSSME-kurserne
Vi glæder os til at ser jer til morgenmødet – husk at tilmelde dig i højre side!