NB! Arrangementet er aflyst
Digital Marketing is not for dummies
De fleste virksomheder bruger tid, penge og ressourcer på digital markedsføring, og de fleste spilder oceaner af penge.
I takt med at digital markedsføring bliver mere og mere tilgængelig, med flere og flere værktøjer der alle bliver stadigt nemmere at komme igang med, så stiger antallet af fodfejl også. I oplægget kigges der på kanalvalg, dataforståelse, kampagneplanlægning og et par af de værktøjer der kan/bør understøtte enhver god marketingsplan.
Lau Bjørn Jensen gennemgår en række eksempler på onlinemarkedsføring der misser målet og dermed opnår ringere eller endda skadelig effekt. For de største virksomheder kan disse fejl betyde at man ikke opnår et kvartalsmål eller to, for mindre virksomheder kan det være dødstøddet.
Om Lau Bjørn Jensen:
Lau har bistået virksomheder i alle størrelser med deres digital marketing, herunder Interflora, Saxo.com, Boozt mfl. I 2016 stiftede Lau firmaet bag SabreCMS der hjælper virksomheder i med at forbedre både deres omsætning fra digitale kanaler samt deres bundlinie.
Læs mere om Digital Camp: https://digitalcamp.dk/