Software as a Service, også kaldet SaaS, har i den grad transformeret det digitale landskab de sidste 10 år. SaaS er ikke blot et smart buzz-word, men en fundamental ændring i måden at bygge og skalere virksomheder og produkter på. Det er i bund og grund en ny organisationsform, som er i gang med ikke kun at transformere hele IT industrien, men påvirker også de helt store internationale virksomheder.
SaaS bliver tit overset i hypen omkring IoT, kunstig intelligens og Blockchain, men de fleste succesfulde startups og virksomheder er i kernen en på SaaS virksomhed eller bruger SaaS principper. Derfor sætter vi fokus på netop SaaS i vores SaaS Talks, hvor vi vil dykke ned i SaaS verden og dens muligheder og udfordringer.
SaaS talks er et samarbejde med serieiværksætter Toke Kruse, som står bag en række SaaS virksomheder, som Billy, Salary og Bilagscan og Jesper Munkholm som tidligere har været iværksætter over flere omgange og i dag hjælper ledelsen i etablerede virksomheder inden for digital transformation.
SaaS Talks er for både SaaS startups der er i gang med at opbygge deres virksomhed og etablerede virksomheder der er i gang med digitale transformations initiativer.
Agenda
- Hvordan har SaaS ændret verden, SaaS som forretningsmodel og hvad skal topledelsen være opmærksomme på?, Jesper Munkholm, CEO, SaaSters
- Hvordan bygger du en succesfuld SaaS startup basert på erfaringerne fra Billy, Bilagscan og Salary?, Toke Kruse, CEO og serieiværksætter
- Live feedback: Cavea.io
- Netværk
Nogle af de temaer vi vil komme ind på er:
- Hvorfor er det vigtigt at forstå SaaS, ikke kun som begreb men som forretningsmodel?
- Hvilken indflydelse har SaaS industrien på etablerede virksomheder?
- Hvad kræver det at starte en SaaS virksomhed?
- Hvilke metrics er relevante?Gode råd til både nystartede, såvel som etablerede SaaS og større virksomheder i at drive SaaS forretningsmodellen fremad