Greater Copenhagen Food Startup holder 2 x Workshops via Zoom for potentielle og helt nye iværksættere med ideer til nye fødevareprodukter.
Vi giver dig viden og redskaber til at konkretisere og teste din ide, til at forstå fødevarereglerne og til at nå dine første kunder. Du kommer til at arbejde med din forretningside, og får konkret sparring med eksperter og andre madiværksættere.
Vi kommer rundt om følgende emner:
- Hvordan du starter og tester din ide i lille skala uden at skulle investere store beløb.
- Regler– og krav ved fødevareproduktion.
- Hvordan du finder samarbejdspartnere, kunder og salgskanaler.
Du møder:
- Martin Bregnballe: Stifter af konservesbrandet Fangst, erfaren rådgiver indenfor madiværksætteri og tidligere udviklingsdirektør i Meyers.
- Martine Jakobsen: Stifter af Fonda og Food Startup Alumni.
- Mia Maja Hansson: Stifter af bl.a. delekøkkenet Kitchen Collective og Street Food om Søerne. Hun har derudover hjulpet en lang række madiværksættere i gang.
- Jeanette Elgaard Carlsson: Forretningsudvikler hos Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden med speciale i fødevarebranchen. Hun er bl.a. tidligere direktør i Froosh og nuværende bestyrelsesformand hos Frankly Juice.
Målgruppe:
Du er potentiel– eller helt ny fødevareiværksætter med ideer til helt nye fødevareprodukter.
Om Greater Copenhagen Food Startup
Er et fokuseret fødevareprogram, der hjælper tidligere madiværksættere med at lykkes fra ide til marked. Se vores tidligere acceleratordeltagere.
Vi arbejder med madiværksættere, der bidrager til at løse sundheds– og bæredygtighedsudfordringer, og har holdninger til råvarer, madsystemer og hvordan vi spiser. Vi bygger på et stærkt netværk i madens verden. Greater Copenhagen Food Startup bliver til i et samarbejde mellem Copenhagen Business Hub, CPH Food Space, Smag på Nordsjælland og Københavns Kommune og er finansieret af EU’s Social Fond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Find os her.