Patentgruppen har tidligere afviklet to webinarer om patenter og AI (artificial intelligence). Teknikken og patentpraksis udvikler sig løbende, og Patentgruppen følger denne udvikling nøje. Det er nu tid til at komme med en opdatering på rets- og patentpraksis indenfor området, da dette vil have indflydelse på de patentansøgninger, du har indleveret, og de ansøgninger, du påtænker at indlevere i fremtiden.
Kunstig intelligens finder mere og mere praktisk anvendelse, og hvad enten din virksomhed ønsker freedom to operate fra konkurrenternes patenter eller ønsker at sikre sig imod kopiering ved at patentere selv, så er det vigtigt at følge den gældende rets- og patentpraksis. Seminaret vil give tidligere deltagere mulighed for at bygge viden ovenpå de to første seminarer, men det vil også være muligt at deltage i dette kursus alene, da denne update primært vil sætte fokus på relevante udviklinger i specifikke aktuelle afgørelser. Seminaret vil særligt have fokus på USA, da Patent Trial and Appeal Board (PTAB) og Federal Circuit (C.A.F.C.) på det seneste er kommet med både interessante og vigtige afgørelser.
Spørgsmålene omkring patentering af AI kan være mange, herunder: Hvilke muligheder er der ift. AI og patenter her og nu? Hvornår skader AI patenter mere end de gavner? Hvilke udfordringer og muligheder ser vi ind i med AI patenter i fremtiden?
“Webinaret: AI update” på Microsoft Teams er for dig, der kan nikke genkendende til et af nedenstående:
- Du er rutineret inden for patenter og har en interesse for AI
- Du arbejder med AI teknologi og har interesse i patentering.
Oplægsholderne:
Jørgen Møller, CEO, partner og Patent Attorney
Jens Jeppesen, partner og European Patent Attorney
Patentgruppens AI-team, som vil svare på spørgsmål til sidst i webinaret.
Tilmelding på: reception@patentgruppen.com