Dato og tid
Arrangør
Sted
Kategori
Business & professionalPris
Stigende cyberkriminalitet truer din forretning
Antallet af hackerangreb er steget de seneste år. Derfor er det heller ikke længere et spørgsmål, om nogen vil forsøge at hacke dig og din virksomhed. Det er blot et spørgsmål om hvornår – hvis det da ikke allerede er sket?
Hør, hvordan du kan forberede dig på et hackerangreb og minimere skaderne.
Lær af andres uheld
Antallet af virksomheder, der allerede er blevet ramt af et hackerangreb er overraskende højt. Måske fordi det ikke ligefrem er noget, virksomheder praler med.
På webinaret vil vi dykke ned i en række konkrete sikkerhedsbrud hos virksomheder, der alle har været uheldige.
Vi gør det ikke for at pege fingre. Derfor er alle virksomheder anonymiserede. Vi gør det for, at du kan blive klogere på, hvad der ramte andre virksomheder, så du er forberedt, når din virksomhed bliver udsat for et angreb.
Forstå mekanismerne bag et hackerangreb
Det kræver kun ét forkert klik at sænke porten til din virksomhed. Men hvad gør du, når uheldet er ude? Og kan du overhovedet undgå det i første omgang?
På webinaret bliver du klogere på, hvor lidt, der skal til før, der kan ske et sikkerhedsbrud. Vi præsenterer selvfølgelig også, hvad du kan gøre for at minimere risikoen. Den hårde sandhed er dog, at du aldrig kan være 100 % sikker. Derfor fortæller vi også, hvad du kan gøre for at minimere skaderne fra et angreb.
Hvilke konsekvenser vil et hackerangreb få for din virksomhed?
Bliver din virksomhed ramt af et hackerangreb, er der ingen tvivl om, at det kan få konsekvenser for din virksomhed. Men hvor mange og hvor store?
På webinaret diskuterer vi også på, hvilke konsekvenser din virksomhed risikerer, hvis det lykkedes at hacke jer. Både i forhold til virksomhedens omdømme ledelse, IT, økonomi og medarbejderne.
Hvem afholder webinaret?
Det gør IT Relation i samarbejde med Improsec. Ja, faktisk er det primært Claus Vesthammer, COO og Security Advisor i Improsec, der kommer til at tale på webinaret.
Claus har +20 års erfaring med at bygge og rådgive andre virksomheder omkring sikre IT-løsninger. Som Security Advisor i Improsec arbejder han især med:
- Sikkerhedspolitikker og compliance
- Sårbarhedsvurdering og -styring
- SCADA-løsninger i energisektoren
- Sikkerhed ved outsourcing
- Opbygning og rådgivning om sikker IT-arkitektur