Fremtidens salg og salgsledelse – alt det, du skal være opmærksom på for at opnå succes i salget
Ønsker du at blive klogere på den nyeste forskning indenfor salg og salgsledelse, og vil du gerne lære, hvilke salgsdyder, der kan holde dig på sporet af dine vækstplaner? På dette webinar kigger vi nærmere på de klassiske salgsudfordringer og giver dig inspiration til nye måder at øge din virksomheds salg på.
Den nyeste forskning viser, at danske B2B-virksomheder kan forløse deres fulde vækstpotentiale ved at arbejde mere strategisk og professionelt med deres salg. På dette webinar får du derfor i indblik i de selvsamme undersøgelser. Ved at kigge på succesfulde cases, får du at se og høre, hvad der virker i praksis, og hvad du som salgsleder sammen med din organisation skal have fokus på, for at sikre væksten fremadrettet. Vi kommer også nærmere ind på virtuelle salg og drøfter, hvad der gør det til en disciplin, som er kommet for at blive.
Målet med webinaret
Målet med dette webinar er, at du som salgsleder får større forståelse for, hvor du kan gribe ind, hvis du vil se en betydelig effekt på din virksomheds salgsresultater. Du vil kunne identificere og stille skarpt på, hvilke områder i dit salg, der ikke har haft tilstrækkelig fokus, og som du kan gå hjem og arbejde inspireret og målrettet videre med.
Derfor bør du deltage
På dette webinar stiller vi skarpt på den nyeste forskning og nye trends indenfor salg og salgsledelse. Webinaret er derfor oplagt, hvis du søger inspiration til nye måder at spice dit salg op på, så din virksomhed kan opnå mere vækst.
Du kan se frem til:
- at få dybdegående indsigt i den seneste forskning indenfor salg.
- at få inspiration til salgsdyder, som kan integreres i din organisation og bidrage til vækst.
- at få indblik i virtuelle salgsdyder, som er kommet for at blive.
Målgruppe
Webinaret henvender sig til salgsledere og salgsansvarlige i små og mellemstore virksomheder, der arbejder med B2B-salg.
Du vil møde
Du vil møde Steen Pedersen, som har en HD i afsætning fra CBS. Han har arbejdet i SMV virksomheder i ind- og udland samt medvirket til opstart og udvikling af helt nye virksomheder. Han har undervist i en række af Danmarks største virksomheder i blandt andet salg, salgsledelse og salgspsykologi samt personlig ledelse og -effektivitet. Steen brænder for at være med til at udvikle virksomheder og passionerede medarbejdere og ledere, der alle trækker i samme retning.